ALT DET HUN VILLE ØNSKE HUN IKKE FORSTOD

'"Bloody skønt at have Langstrup tilbage i det korte, skarptskårne format, der altid har passet hans minimalistiske og utålmodige skrivetemperament bedst ... stille og roligt bliver [jeg] skræmt fra vid og sans af en ægte ekspert."
Lars Bukdahl i Weekendavisen.

 

Danmark er i finalen. Landet ligger øde hen. Alle sidder foran tv for at se kampen live. Det er et historisk øjeblik. På tankstationen ude ved hovedvejen er to unge kvinder mødt på arbejde til – hvad de regner med bliver – en meget stille aften. Men de tager fejl. Ingen kunder betyder ingen vidner. De er udset til en særlig rolle i en helt anden forestilling.

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod er en blodig og grufuld gyserroman.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og få tilbudt nye bøger før alle andre (og billigere!)

 

Fakta:

Udkom første gang i 2011.

Tildelt prisen Årets danske horrorudgivelse 2011 af Dansk Horror Selskab.

På dansk er Alt det hun ville ønske hun ikke forstod udgivet som papirbog, som digital lydbog og som e-bog.

Fås pt i en særlig hardback udgave og som e-bog og digital lydbog.

 

 

Måske min voldsommeste og mest grænseoverskridende bog til dato. For meget for nogle, uden tvivl. En bog, jeg tøvede med at skrive af samme grund, fordi det også kunne være for meget for mig, men også en bog, som jeg føler lykkedes med mange af de ting, jeg sigtede efter kunstnerisk. Krydsklippene mellem rædslerne, der sker senere på natten, og aftenens stilfærdige timer med de to kvinder på tankstationen et eller andet sted i udkantsdanmark. Spillet mellem de to meget forskellige kvinder, Agnes og Belinda, som er bogens kerne, synes jeg selv, viser vejen frem for mit forfatterskab.

ALT DET HUN VILLE ØNSKE HUN IKKE FORSTOD filmatiseres i øjeblikket.

 

FIND ALT DET HUN VILLE ØNSKE HUN IKKE FORSTOD DISSE STEDER: