IRA LEVIN

Det læser jeg

Måske den forfatter, der har påvirket min måde at skrive på mest

 

Jeg er en kræsen læser, en utro læser, der oftest hellere vil læse noget nyt end have mere af det samme. Jeg vil overraskes. Når jeg endelig vender tilbage til en bestemt forfatter, har vedkommende vist mig noget, der har givet mig en følelse af, at denne forfatter har flere overraskelser i posen, at jeg har det bedste til gode endnu. Jeg er nemlig også en meget nysgerrig læser, der læser næsten alle genrer og alle typer bøger. For mig skal bøger gøre min verden større. Det kan ske på mange måder. Gentagelse er ikke en af dem. Jeg læser meget sjældent serier.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og modtag årets gratis sommernovelle op til sommerferien

IRA LEVIN

Jeg var meget ung, i starten af 20erne, da jeg faldt over en laset paperback udgave af Rosemary's Baby i et antikvariat i Fiolstræde og købte det. Mest fordi den var billig, og så fordi jeg trods alt var lidt nysgerrig. Jeg havde hørt om filmen, der byggede på bogen, men aldrig set den. Bogen blev slugt samme eftermiddag, og dette var horror på en helt anden måde end de King- og Koontz-bøger, jeg ellers læste på det tidspunkt. Der var så få ord, der skete faktisk ikke voldsomt meget, men alligevel var det skarpere, mere levende, uhyggeligere, og meget mere nærværende, end noget, jeg havde læst før.

Selv i dag, mere end 20 år senere, ville placere Rosemary's Baby meget højt på listen over de bedste horrorromaner, jeg har læst, hvis jeg altså var sådan en, der lavede den slags lister.

I løbet af de næste år fik jeg læst alle Levins bøger. Han skrev alt for få bøger. Og i alle mulige forskellige genrer. Ikke alle har jeg holdt lige meget af, men skulle jeg lave en liste over de bedste kriminalromaner, jeg har læst, hvis jeg altså var sådan en, der lavede den slags lister, ville A kiss before dying også være at finde helt i top.

Sprogligt er han blandt de skarpeste forfattere, jeg har læst. Han er et skoleeksempel på show-don't tell og less is more. Halve sætninger kan sige det nogle gange. Før jeg læste Ira Levin, troede jeg lidt, at det at skrive romaner gik ud på at bruge rigtig mange ord, alen lange sætninger, og så beskrive alt, man overhovedet kunne komme i tanke om, for det gjorde de moderne amerikanske forfattere, som jeg slugte så mange bøger af. Orignalmanuskriptet til Kat, som jeg skrev på samtidig, er nærmest ulæseligt af samme grund, og forlaget måtte have hele to redaktører på for at gøre det læseligt. Ira Levin viste mig, hvordan det skulle gøres. Det tog mig en del år at lære at mestre, men uden ham havde jeg ikke skrevet, som jeg gør i dag.

 

Her kan du læse om andre forfattere, som jeg holder af at læse