RICHARD LAYMON

Det læser jeg

Overset i Danmark, men knivskarp og rigeligt splattet

 

Jeg er en kræsen læser, en utro læser, der oftest hellere vil læse noget nyt end have mere af det samme. Jeg vil overraskes. Når jeg endelig vender tilbage til en bestemt forfatter, har vedkommende vist mig noget, der har givet mig en følelse af, at denne forfatter har flere overraskelser i posen, at jeg har det bedste til gode endnu. Jeg er nemlig også en meget nysgerrig læser, der læser næsten alle genrer og alle typer bøger. For mig skal bøger gøre min verden større. Det kan ske på mange måder. Gentagelse er ikke en af dem. Jeg læser meget sjældent serier.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og modtag årets gratis sommernovelle op til sommerferien

RICHARD LAYMON

Den forfatter, jeg har læst flittigst i løbet af de sidste 10-15 år, er Richard Laymon. Han var en amerikansk horror-forfatter, som, såvidt jeg ved, kun har fået udgivet en roman på dansk, den ret splattede 'Nøgen frygt'.

Det var også den første bog af Laymon, som jeg læste, tilbage i starten af 90erne - og jeg var egentligt ikke voldsomt imponeret over bogen som sådan. Hvis ikke det lige var for én bestemt hverdagsscene i bogen. Em familie omkring et morgenbord, hvis ellers jeg husker ret, som var så præcist, fåmælt og levende skrevet, at jeg tænkte: Det er sådan, jeg vil skrive!

Richard Laymon døde i 2001 kun 54 år gammel, men han var en særdeles flittig forfatter, så selvom jeg måske har læst 15 bøger af ham efterhånden, så er der mange tilbage at vælge imellem - og jeg har stadig fornemmelsen, at jeg ikke har læst hans bedste endnu.

Han var en del af splatterpunk-bølgen i starten af 80erne, og ja, det kan blive ret splattet ind i mellem, men set med nutidige øjne er det ikke slemt, mange krimier er værre i dag, og det er i øvrigt heller ikke det fede ved hans forfatterskab. Det er derimod ordknapheden, det nærværende og præcise, det underspillede, underforklarede, og så at man aldrig rigtig ved, hvor man har ham.

Som horrorforfatter er han ikke bleg for at tage skridtet fuldt ud i det groteske mareridt, hvor man af og til har lyst til at hoppe af, men det kan man ikke. Det kan blive både vulgært, splattet og grænseoverskridende, men især det grænseoverskridende er en ofte nødvendig del af at skabe horror.

Jeg har altid denne her følelse af, at han er bedre end, hvad jeg har læst, at hans talent og potenciale er større, og måske er det derfor, jeg bliver ved med at vende tilbage, igen og igen, i håbet om at finde den bog, hvor han udfoldede det hele.

Indtil videre, og blandt de bøger af ham, som jeg har læst, synes jeg, han er kommet det sublime nærmest i The Island og The Woods Are Dark.

 

Her kan du læse om andre forfattere, som jeg holder af at læse