Steen Langstrup - Dope - Krimi - Noir

DOPE

'Et solidt gennembrud som krimiforfatter.'
Bo Tao Michaëlis i Politiken.

 

Jeg har en svaghed for historier, der bryder med de småkedelige skabeloner for, hvordan en historie skal fortælles. Jeg elsker, når en historiefortæller tør stille krav til publikums evne til at følge med, når skabelonerne rives i stykker. Film som Pulp Fiction, Memento, Lola Rennt og Irreversible har alle gjort stort indtryk på mig.

Med Dopevovede jeg mig langt ud af min egen og kriminallitteraturens comfort zone. Jeg var langt væk fra de for det meste overnaturlige gysere, jeg havde skrevet på det tidspunkt. Handlingen blev brudt op og fortalt i løsrevne bidder, men selvfølgelig i en rækkefølge, der styrkede historien. Dialogen blev skrevet i slang og dialekter.

Dope er i mine egne øjne en af de vigtige bøger i mit forfatterskab. Her rejser den ellers usikre unge forfatter sig og viser de første eksperimenterende takter, der siden skulle blive en mere fast del af forfatterskabet.

 

December i København. Byen er pyntet op til jul, mens den første sne daler fra himlen. Den russiske mafia mangler to kilo hvid dope. Laila har en plan. Slimy har paranoia. Poul fra Jylland har en gammel Ford Granada. Politiet står med et russisk lig på et offentligt toilet. Rowan drømmer sig væk til Goa. Birgers mor har kræft, men ingen penge til et privathospital. Iggy Pop har et rygende hul i hovedet. Leonid har intet problem med at torturere en ung kvinde.

Dope er en krøllet gangster-krimi med tungen i kinden. Humoren er rå, miljøet koldt og dopen stjålet fra den russiske mafia.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og få tilbudt nye bøger før alle andre (og billigere!)

 

Fakta:

Udkom første gang i 1998 på Høst & søns forlag.

Udgivet på engelsk i 2014 af 2 Feet Entertainment.

 

På dansk er Dope udgivet i forskellige papirudgaver, som e-bog og som lydbog på cassettebånd og mp3.

Fås pt som paperback, e-bog og digital lydbog på dansk. På engelsk fås Dope som e-bog.

 

Læs mere om inspirationen til Dope på min engelske blog.

 

FIND DOPE DISSE STEDER: