SPØGELSERNE PÅ FRILANDSMUSEET

'Steen Langstrups bog om spøgelserne fra Frilandsmuseet bringer flere af de gamle historier til live.'
Pernille Borenhoff i Lokalavisen, Det grønne område.

 

Denne nye udgave indeholder flere nye kapitler om hjemsøgte steder på Frilandsmuseet, flere nye spøgelseshistorier fortalt
af personale og besøgende på museet, helt nyt billedmateriale og mere end dobbelt så mange sider som tidligere udgaver.

Det spøger på Frilandsmuseet. Mærk selv det kolde gys, når gyser- forfatter Steen Langstrup i denne bog tager dig med på vandring
blandt museets hjemsøgte gårde.

Den grå mand spøger på gården fra Vemb, mens den hvide dame lister gennem stuerne på gården fra Lønne natten efter onsdag.
Heste vrinsker, hvor ingen heste er. Violiner spiller i tomme stuer.
Fornemmelsen af ikke at være alene er til tider ubehagelig flere
steder.

Måske møder du selv et af spøgelserne — mange af dem ses nemlig
også om dagen.

Bogen bygger på øjenvidneberetninger og gamle spøgelseshistorier,
der er gået i arv blandt museets personale.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og få tilbudt nye bøger før alle andre (og billigere!)

 

Fakta:

Udkom første gang i 2013.

Udgivet i samarbejde med Frilandsmuseet

Frilandsmuseet har fra 2013 hvert år tilbudt Spøgelsesture på museet baseret på historierne i bogen.

På dansk er Spøgelserne på Frilandsmuseet udgivet i flere udgaver som papirbog, e-bog og lydbog.

Fås pt kun som e-bog i den nyeste udgave, og som lydbog i en ældre udgave. Dog kan man være heldig at finde papirudgaven hos boghandlere i nærheden af Frilandsmuseet - samt i butikken på Frilandsmuseet.

 

Hør EVPer fra spøgelsesjagten på Frilandsmuseet her

 

Dette har været en sjov bog at arbejde med. En pause fra fiktionen og forfatterlivets ensomme ostklokke. Det er blevet til et samarbejde med Frilandsmuseet som har strukket sig over en årrække, fra den første kontakt helt tilbage i 2010 og frem til i dag. Bogen er en levende størrelse og hver ny udgave rummer nye autentiske spøgelseshistorier, nyt billedmateriale og nye spøgelsesjagter.

 

Læs mere om Spøgelserne på Frilandsmuseet på min blog

 

FIND SPØGELSERNE PÅ FRILANDSMUSEET DISSE STEDER: