SKADEDYR OG TULIPANER

 


*****

"For ”Skadedyr og tulipaner” er som Steen Langstrups andre bøger velskrevet på en måde, så man læser den i ét eneste øksehug og efterlades med den sædvanlige knugen i maven. Steen Langstrup flår nemlig også her slørene og selvbedragene væk, så man endnu engang ser menneskene og verden præcis så sorte, som de OGSÅ er – men som vi er så gode til at glemme."

Dorte Thorsen i Danmarksbloggen

 

Skadedyr og tulipaner er en barsk historie om børn, vold og dyr. Dansk domestic noir (en sub-genre, jeg opfatter som nært beslægtet med horror), der går tæt på og gør ondt, men også en roman med hjerte og medfølelse.

Det er længe siden. De var børn. Det var næsten en anden verden. Men de uger, det forår og den forsommer holdt aldrig
op. Alt gik i stykker. Livet. Fremtiden. Ham. Smerten holdt aldrig op. Det var en rejse ned ad bakke, et styrtdyk fra
sådan som det skulle have været, hukommelsens glansbillede af lykken, af tiden før hans mor døde, da de stadig boede i
København, og han var en nogenlunde normal dreng med en sær trang til at tegne blomster, til han fortumlet, under en tung
gråvejrshimmel langt væk fra København, lukkede sig ind i det hemmelige sted. I Fies hytte. Det gamle, forfaldne sommerhus.
Fies sted. Et kort øjeblik havde det sted rummet et glimt af lykke og håb, men kun et kort øjeblik. Så havde livet taget over.
Som livet gør. Nu gør det ondt bare at tænke på det.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og få tilbudt nye bøger før alle andre (og billigere!)

 

Fakta:

Udkom 20. januar 2017

Arbejdet med bogen blev støttet med et arbejdslegat fra Autorkontoen.

På dansk er Skadedyr og tulipaner udgivet som papirbog og e-bog.

Begge udgave er tilgængelige, hvor du normalt køber/låner dine bøger.

 

*****

"Det er en virkelig gyser, der samtidig viser, hvordan de, der er anderledes, bliver generet og undertrykt, og så er det endelig en historie om både kærlighed og selvtægt. Endnu en rystende fortælling fra den danske spændingsforfatter, der virkelig kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren."

Jannik Lunn i Bogpusheren.

 

 

 

 

LÆS MERE OM Skadedyr og tulipaner HER: