TILBAGEBLIK

9 før døden

Tankerne bag min første novellesamling

 

Ingen bøger er ens. Alle har deres historie. Og alle lever de deres eget liv efter forfatteren har sluppet dem, og bogen er udkommet. I serien TILBAGEBLIK fortæller jeg lidt om, hvordan bøgerne blev til, hvorfor jeg skrev dem, og hvordan jeg selv opfatter dem i dag.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og modtag årets gratis sommernovelle op til sommerferien

Tilbageblik på '9 FØR DØDEN'

 

Afskeden

Jeg skrev novellerne i '9 før døden' i perioden 1996 til 2000. To af dem var bestillingsopgaver til antologier, mens tre andre stammede fra et fejlslagent forsøg på at skrive ugebladsnoveller — jeg havde hørt, at nogle forfattere tjente kassen ved at skrive til ugebladene, og penge havde jeg ikke mange af i slut-halvfemserne. Det lykkedes så ikke, og novellerne endte i skrivebordsskuffen. Jeg skrev de sidste fire noveller i 1999 og 2000, efter at have forladt Høst & søns forlag, og jeg skrev dem faktisk som en afsked med genren. Jeg var træt af at være sat i bås som underlødig horrorforfatter og følte mig klar til at prøve kræfter med andet.

Jeg var lige blevet far. Det var en kaotisk tid på mange måder. Mit arbejdsværelse var indrettet i det gamle pigekammer bag køkkenet. Den vinter mistede vi varmen i lejligheden pga noget ombygning i opgangen, og jeg sad bogstavlig talt med vanter på og en dyne omkring mig og skrev novellen 'Madding til en haj', der foregår under Middelhavets bagende sol.

Hvis jeg husker ret var det den sidste af novellerne, og da den var færdig, ringede jeg til Gyldendal og sagde til dem, at jeg gerne ville udgive den hos dem, og det sagde de sgu ja til.

Titlen blev ændret fra 'De sidste' til '9 før døden' og en af de ældste af novellerne blev sorteret fra, mens andre blev skrevet en del om. Bogen fik et superflot omslag med vandfyldte grave — et billede som et par år senere blev brugt på coveret af et Black Sabbath album, men i 2001 var det cool nok. Jeg var glad for mit nye forlag.

 

En rundtur i gyset

Da jeg udgav '9 før døden', så jeg selv samlingen som en rundtur i gyser-universet. Her var vampyrer, pædofile nisser, menneskeædende hajer, sexmordere, blodrus og blodbade. I dag vil nogle måske hævde, at især novellen 'Når det regner...' er lige lovlig meget krimi til en horror-samling, og de vil måske have ret, men skellet mellem horror og krimi var mere flydende og frit dengang. Som så meget andet.

 


Tråde til andre af mine bøger

Det sker, jeg genbruger personer eller steder fra tidligere bøger. Nogle gange af dovenskab, fordi jeg ikke orker at skabe endnu en kriminalbetjent til en bi-rolle, andre gange, fordi jeg synes, det giver noget til universet, at en historie fx foregår samme sted som en anden. Måske er det kun mig selv, der synes det, det ved jeg ikke, men så kan man jo ignorere det.

I '9 før døden' har to af novellerne tråde til andre af mine bøger:

Samlingens første og i mine øjne bedste novelle 'De sidste' foregår i et gammelt bondehus i udkanten af Gillskov, nær min fiktive Nordsjællandske provinsby Gillsby. Flittige læsere vil sikkert huske Gillsby og Gillskov fra flere af mine bøger. Jeg opfandt byen og skoven til 'Blodets nætter', brugte den kort i 'Pyromania' og endelig i 'Plantagen'.

Novellen 'Alene og et let offer' har også en tråd til 'Blodets nætter' og vampyren Cecilie.

 


Undervisningsmateriale og antologier

Næsten alle, hvis ikke alle, noveller fra '9 før døden' er genudgivet i andre sammenhænge, både her i landet, i Island, i Spanien og i USA.

Det vil ende med en kedelig opremsning, hvis jeg skal gennemgå dem alle her, men på min blog kan finde listen på min backlist.

Nogle af novellerne, især 'Alene og et let offer', 'Huset' og 'Elizabeth' er flittigt brugt i danskundervisningen rundt omkring på landets skoler, og det er jeg faktisk lidt stolt over. Det er fedt at vide, at novellerne bliver brugt og læst grundigt. Mange elever skriver til mig, og jeg hjælper dem så godt jeg kan, hvis de altså har læst novellen. Nogle vil bare have et hurtigt resume, så de kan bilde læreren ind, at de har læst den, og selvom jeg måske selv ville have været en af dem, da jeg gik i skole, så får de ikke noget resume af mig.

 

 

Lydbogens besynderlige veje

'9 før døden' var min første bog på Gyldendal — og jeg nød virkelig samarbejdet med min nye redaktør, og jeg følte, at vi sammen gjorde bogen bedre. Jeg var lidt ked af, at en af novellerne blev sorteret fra, men jeg havde lært, at en redaktør skal have lov at sætte sit tydelige fingeraftryk, hvis samarbejdet skal fungere, og det forekom mig en lav pris at betale for det.

Efter udgivelsen blev mit brede smil langsomt lidt stramt i det. Ikke pga. min redaktør, men pga den måde Gyldendal varetog bogens videre liv. Der var flere ting, jeg var ked af, men jeg vil kun bruge tid på en af dem her, fordi den stadig har spor i '9 før døden's liv her mere end femten år senere.

Gyldendal havde sikret sig retten til at varetage flere sekundære litterære rettigheder. Blandt dem lydbogsrettighederne. Gyldendal havde dengang sit eget lydbogsforlag, så jeg havde en klar forventning om, at det ville være en smal sag for dem, at få '9 før døden' ud på lydbog. Alle mine tidligere bøger og næsten alle sidenhen er udgivet som lydbøger (ikke alle er dog tilgængelige den dag i dag). Men den opgave magtede Gyldendal ikke. Jeg ved ikke, hvorfor de ikke gjorde. Jeg ved, jeg spurgte ind til det flere gange, uden at få svar, hvorfor jeg valgte ikke at lade Gyldendal varetage disse rettigheder på min næste bog — som af den grund blev udgivet som lydbog.

Nå, hvordan det end hang sammen, så fik jeg alle rettigheder til '9 før døden' tilbage nogle år senere, og lydbogsforlaget Boglyd valgte at udgive seks af de ni noveller i '9 før døden' i to små lydbøger med tre noveller i hver. Først i 2017 udkom de sidste tre noveller som lydbog her på 2 Feet Entertainment i lydbogen 'De sidste'.

Og det er forklaringen på, at der ikke findes en samlet lydbog med novellerne fra '9 før døden', men tre med tre noveller hver.


 

 

Her kan du læse TILBAGEBLIK på andre af mine bøger