TOPNER HER

TILBAGEBLIK

STIKKER

Tankerne bag min dybsorte krimi-noir

 

Ingen bøger er ens. Alle har deres historie. Og alle lever de deres eget liv efter forfatteren har sluppet dem, og bogen er udkommet. I serien TILBAGEBLIK fortæller jeg lidt om, hvordan bøgerne blev til, hvorfor jeg skrev dem, og hvordan jeg selv opfatter dem i dag.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og modtag årets gratis sommernovelle op til sommerferien

Tilbageblik på 'STIKKER'

 

Den første udgivelse på 2 Feet Entertainment

I 2002 tog jeg en stor beslutning. Jeg ville forlade Gyldendal og den traditionelle måde at udgive bøger på for at starte et nyt forlag selv. Jeg havde på det tidspunkt udgivet syv romaner, en novellesamling og et tegneseriealbum. Jeg var kommet godt fra start, men jeg havde det ikke godt. Jeg følte mig kunstnerisk hæmmet, jeg følte, man ville normalisere mine tekster fremfor at fremme det, der gjorde dem specielle. Jeg følte ikke, forlagene gjorde meget for at fremme min karriere, men tog sig godt betalt, når tingene alligevel gik godt - og jeg havde haft nogle ubehagelige oplevelser, især på Høst & søn, når forlaget videresolgte rettigheder til mine bøger. Jeg trængte alvorligt til et pust frisk luft, hvis jeg skulle fortsætte som forfatter.

Det næste år brugte jeg enorme kræfter på at starte mit eget forlag, 2 Feet Entertainment, og det var aldrig lykkedes uden råd og vejledning fra Jens-Emil Nielsen, der selv drev Bogforlaget Her & Nu, og i øvrigt havde været blandt de første til at købe mine tegneserier 12 år før.

Men en ting er at starte et forlag, jeg skulle jo også have en bog at udgive, så jeg måtte hellere få skrevet en. Det gjorde jeg på et par måneder. Det var faktisk sådan det foregik. 'Stikker' blev skrevet i hu og hast, nærmest i en rus over at kunne skrive frit. Jeg havde ikke længere en redaktør i baghovedet, som jeg vidste ville kræve bilmærker fjernet eller ikke brød sig om, at personerne i bogen bed sig i læben, eller kun ville acceptere sære indfald, hvis det kunne bevises, at andre forfattere havde gjort det samme før. Det var fantastisk.

Jeg boede på Frederiksberg, som jeg stadig gør, og 'Stikker' blev skrevet på en rød iMac, en udstillingsmodel som jeg havde købt billigt.

 

 

Jeg havde længe vidst, at jeg ville skrive om Anden Verdenskrig

'Stikker' foregår i København, november 1944. Jeg anser egentligt ikke mig selv for en forfatter, der skriver historiske romaner, selvom jeg altid har været meget interesseret i historien. Anden Verdenskrig havde puslet i mig længe, og jeg havde vidst, allerede da jeg skrev min første roman, at jeg gerne ville skrive om den epoke, men jeg havde også haft en klar fornemmelse af, at jeg ikke var klar til det endnu. Året før, jeg skrev 'Stikker' havde jeg skrevet en anden thriller, 'Fra ryggen', med sekvenser der udspillede sig under Anden Verdenskrig, og jeg følte mig endelig klar til at tage skridtet fuldt ud og lade hele handlingen ligge tilbage i tiden.

Jeg tog nogle valg som på mange måder gik i stik modsat retning af, hvordan man skriver en historisk roman og ikke mindst en roman, der foregår i historisk epoke i Danmarkshistorien, som der var meget politik i, mange interesser i at vinkle på en måde, så Danmark efter krigen fremstod i et lysere skær.

Jeg ville et ærligere billede. Jeg bryder mig ikke om nostalgi, og slet ikke når det gælder krig. 'Krig handler ikke om at gøre det rigtige. Krig handler om at overleve,' som Jens siger i bogen. Der er ikke noget at være nostalgisk omkring. Krig ødelægger mennesker. Jeg ville vise det.

Samtidig ville jeg også gribe fat i en anden fejlslutning omkring historiske begivenheder, nemlig den med, at det skete for så længe siden, og det kan man ikke bruge til noget i dag. Mennesker er mennesker. Magtspil, lidelse og krig er ikke pludselig noget helt andet, bare fordi vi har fået tv, computer og mobiltelefoner. Det er præcis det samme.

Jeg skrev bogen uden de traditionelle lange opremsninger af historiske deltaljer. Vi sprang i stedet på hovedet ind i det. Dumpede lige ned i efteråret 1944, var tilstede der, her og nu, skrevet i nutid, skrevet nærmest på stedet, og det var lige så trøsteløst og svært at gennemskue, som nutiden altid er. Folk lader til at tro, at livet var lettere i gamle dage, fordi historiebøgernes overblik over tiden, over hvem der var gode og onde, over problematikkerne og så videre, giver os en forståelse af historien, som vi aldrig har, når det gælder nutiden, og man er midt i alle manipulationerne og dobbeltspillene. Man glemmer let, at fortiden, da den var nutid, var præcis lige så uigennemskuelig, som nutiden er nu.

Jeg beskrev derfor 1944 i nutid, og jeg lagde ikke fingre imellem. Krig får det værste frem i mennesker. Vi er ikke de gode mod de onde. Vi er en samling sorte - eller i bedste fald grå eller plettede - sjæle, der hver forsøger at overleve og komme gennem livet og kærligheden og krigen så godt, vi nu kan. Nogle begår de værste ting undervejs. Ingen slipper uden ar.

 


En dyster kulisse til ægte noir

København, efteråret 1944, var næsten den perfekte kulisse til en krimi-noir. Det var dystert efterår. Byen var mørkelagt. Alle vinduer havde mørklægningsgardiner. Gadelampene var slukkede. Tyskerne havde sendt politiet i koncentrationslejr - og lovløsheden blomsterede i mørket. Der var lette penge at tjene og mange spil i gang.

En storby uden politi og midt i en væbnet konflikt mellem frihedskæmpere og en nådesløs og grusom besættelsesmagt, der på det tidspunkt må have været desperat ved udsigten til det kommende nederlag, alle må have vidst ventede i fremtiden.

'Stikker' handler om mistro, desperation og udnyttelse i en lille selvstyrende del af modstandsbevægelsen, Sabotage Gruppe BB, der selvom de bestemt kæmper mod nazisterne af et nogenlunde rent hjerte, måske alligevel ikke rigtig lever op til betegnelsen 'helte'. De er mennesker i en beskidt krig.

 


Hovedpersonerne

Johannes er bogens vigtigste hovedperson. Kodenavn BB. Han er præst på Frederiksberg, gift med Grete, og en respekteret samfundsborger. Men han er også en værre skørtejæger og adrenalinjunkie. Han er leder af Sabotage Gruppe BB - og selvom hans moral ikke helt lever op til Kirkens, så er han modstandsmand af den bedre slags.

Verner, tidligere korrupt kriminalbetjent, nu under jorden på flugt fra tyskerne. Dannede sammen med Johannes Sabotage Gruppe BB i 1943. Kodenavn Jens. Han er hjernen bag flere af gruppens aktiviteter og er sammen med Johannes de eneste medlemmer af gruppen, der har været med siden start. Han har fra sin tid i politiet mange kontakter i det kriminelle miljø og kan ad den vej fremskaffe alt fra våben til alkohol, fra kaffe til speed, fra flugtruter til pornografi.

Ingrid er Sabotage Gruppe BBs eneste kvindelige medlem. Hun er en barsk ung kvinde med speciale i likvideringer. Hun er prostitueret og vant til at leve dobbeltliv. Kodenavn Alis K. Hun er i øvrigt den person fra nogen af mine bøger, som læsere oftest spørger til, hvad der skete med sidenhen. Hun er menneske med mange sår på sjælen og en kynisk tankegang, men også med et varmt hjerte, og det er hende, der tager den unge, Willy, under sine vinger.

Thorklid er en erfaren sabotør, der tidligere har været medlem af forskellige kommunistiske grupper. Han er meget idealistisk og opsat på at være en helt. Men han er også en homoseksuel rigmandssøn, der ikke er på bedste fod med sin far. Kodenavn Børge.

Poul-Erik er ny i gruppen. Han er en ung smedelærling med talent for at håndtere skydevåben og lidt for stor iver for at vise sit værd. Han bor stadig hjemme i Borgergades slum. Faren er i Tyskland for at arbejde. Kodenavn Willy.

 

 

Tråde til andre bøger

Nu bliver det lidt nørdet, men jeg kan godt lide at trække tråde mellem mine forskellige historier. Det er ikke noget, jeg gør altid, og det er ikke noget, man behøver vide eller være opmærksom på for at få det fulde udbytte af historierne. Men hvis man er lidt nørdet - et plusord i min bog - så vil man måske kunne more sig med at finde dem.

'Stikker' har naturligvis tråde til min anden roman om Sabotage Gruppe BB, 'Panzer', ligesom der også er en løseretråd til 'Fra ryggen', hvor Sabotagegruppe BB nævnes kort.

Lidt mere subtilt er der en tråd til 'Fluernes hvisken', da Politidirektøren i denne roman hedder Sæby, og det beskrives i 'Stikker'', hvordan Sæby-familien allerede dengang besad stor magt i toppen af politiet. Sæby'erne er naturligvis fiktive.

 

 


Soundtrack

Når nu 'Stikker' foregår under krigen - og krimi-noirs altid er ret jazzede - skulle man måske tro, at jeg hørte jazz for mit indre øre, mens jeg skrev bogen, men jeg bryder mig ikke særligt om jazz, som jeg opfatter lidt som musak. For mig lyder 'Stikker' mere af rock eller punk. Noget rustent og beskidt. Noget vemodigt og hårdt. Måske som Red Hot Chilipeppers Under the bridge, eller Smashing Pumkins' Ava Adore.

 

Tanker, når jeg ser tilbage på bogen

Da jeg skrev 'Stikker' og udgav den som den første bog på 2 Feet Entertainment, var mine forventninger meget beskedne. Tjente jeg bare det samme på bogen, som hvis den var udkommet ad traditionel vej, så havde jeg vundet arbejdsglæde og kunstnerisk frihed. Samtidig var mine ambitioner urealistisk høje - og jeg lagde et stort benarbejde i at udgive en bog, der kvalitetsmæssigt mindst var på højde med mine tidligere bøger, og i at få bogen ud til læserne, ud til anmelderne, ud til verden omkring os.

Mens jeg skriver dette, er et nyt oplag af 'Stikker' i tryk igen. Det er vist niende gang, det sker. 'Stikker' er indtil videre udgivet på dansk, svensk, finsk og engelsk - og var også solgt til Norge, men pga en forlagskonkurs udkom bogen aldrig. 'Stikker' blev nomineret til flere priser, blandt dem Glasnøglen (årets bedste nordiske kriminalroman) og Bog & ide's Årets Danske Krimi, mens Berlingske Tidende udvalgte 'Stikker' til deres Strandkanon.

Der var flere filmfolk, der havde kig på bogen, men det er dyrt at lave historiske film, og det blev aldrig til andet end snakken. Det var også 'Stikker', der banede vej for de radiodramatiseringer af andre af mine bøger, som DR producerede i 00'erne. 'Stikker' selv blev nu valgt fra, vistnok fordi nogle højere på strå var bange for, at lytterne ikke kunne holde styr på, at medlemmerne i sabotagegruppen både havde dæknavne og rigtige navne.

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg meget gerne havde set 'Stikker' filmatiseret, selvom det nok er svært at se en så kontant og mørk thriller udført af en dansk filminstruktør. Det ligger langt fra den trygge bløde afdæmpede danske Matador-stil.

'Stikker' er blandt de bøger, jeg har tjent flest penge på, den er blandt de bedst anmeldte, dem der været nomineret til flest priser, har solgt flest eksemplarer, og er oversat til flest sprog.

Og så regnes jeg jo alligevel altid som horrorforfatter, ikke krimiforfatter, thrillerforfatter eller historisk forfatter. Det bliver der nok aldrig lavet om på.

 

 

Her kan du læse TILBAGEBLIK på andre af mine bøger