WORK IN PROGRESS

Ny roman

Fascination af forladte bygninger inspiration til kommende roman

 

Læs mere om de ting, jeg arbejder på, netop nu.

 

13. oktober 2017

Mens jeg skriver disse ord, er jeg godt i gang med at skrive på min næste roman. Jeg er langt fra færdig, er ikke engang halvvejs endnu — det bliver den længste roman fra min hånd siden 'Plantagen' trilogien. Jeg håber, at have romanen færdig til udgivelse i slutningen af 2018.

Da jeg ikke vil røbe meget af handlingen endnu, og det bliver så pokkers ensformigt at skrive (og læse) nye Work in Progress indlæg om, at nu er jeg nået så og så mange sider ind i bogen, vil jeg i stedet med denne roman tage udgangspunkt i en lille passion, jeg har haft i mange år, og som netop har inspireret mig til denne roman, nemlig min fascination af forladte bygninger.

En fascination, jeg har haft, siden jeg var barn. Jeg husker en lille skov. Det var ikke en skov, kun en mark med juletræer, der var blevet for store, og af en eller anden grund fik lov at stå, men for mig som barn var det en skov. Den lå bag villakvarterets legeplads, som bestod af et cowboy-fort bygget af gamle togsveller. Området blev ikke vedligeholdt, så det meste var dækket af højt græs, brændenælder og skvalderkål. Ammendrup å slog et sving forbi legepladsen. Den var ikke bredere, end man kunne hoppe over den, og der på den anden side lå skoven. Og inde midt i den skov lå en lille glemt hytte. Eller det har nok været et skur. Der var ikke grænser for de historier, der blev fortalt om det skur. Der blev fundet alt fra brugte kondomer til blodige stofstykker omkring skuret/hytten. Eller inde i det. Jeg turde ikke selv komme det for nær. Men det lå derinde, gemt bag de tykke graner, fuld af alle sine hemmeligheder.

Virkeligheden har selvfølgelig været meget kedeligere. Men min fascination af forladte bygninger bunder ikke i nysgerrighed efter at vide, hvad der virkelig har ført til, at husene blev forladt. Min fascination er den måde disse steder pirrer fantasien på.

Jeg har de sidste mange år gjort det til en vane at fotografere forladte bygninger, når jeg mødte dem. Især på rejser ude i verden. Jeg er ikke en af dem, der bryder ind i husene for at tage billeder indenfor. Det har jeg det lidt anstrengt med. Det er heller ikke det indre af husene, der pirrer min fantasi, det er i høj grad det ydre. Og det er blevet en vigtig inspirationskilde til den roman, jeg arbejder på nu.

Derfor vil jeg i stedet for at beskrive det kedelige håndværk med at skrive romanen, dele nogle af mine billeder af forladte bygninger eller spøgelseshuse om man vil, som jeg taget rundt om i verden, mens jeg arbejder på denne roman.

 

 

Denne forladte villa fotograferede jeg på en gåtur med mine to drenge i byen Seminyak på Bali i 2014. Stemningsfuld, ikke? Jeg får altid lidt en fornemmelse af, at nogen ser ud på mig, enten fra vinduet eller fra døren, der står på klem. Seminyak er om noget en turistby på Balis sydlige del. Denne del af byen bestod af store, herskabelige villaer. Smukke, velholdte bygninger. Og så dette spøgelseshus.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og modtag årets gratis sommernovelle op til sommerferien