WORK IN PROGRESS

Forfaldets charme

En rustik skønhed

 

Læs mere om de ting, jeg arbejder på, netop nu.

 

13. februar 2018

Arbejdet med første gennemskrivning af romanen er nu ved at være slut. Hvis alt går vel, forventer jeg at have manus klar inden udgangen af februar, og det lover godt for en udgivelse af den færdige bog i år. Men der er lang vej endnu, for første gennemskrivning er kun første gennemskrivning.

Selvom jeg er en af de mere strukturerede forfattere, der for det meste har været historien igennem i tankerne flere gange, inden jeg sætter mig ned og skriver det første ord, så har jeg stadig til gode at skrive to bøger ud fra samme metode. Jeg forsøger at forstå, hvad historien vil, selvom det lyder krukket, og da ingen historie er den samme, så smitter det også af på, hvordan jeg arbejder med dem. Som forfatter er jeg ikke min egen chef. Chefen er historien.

Med denne historie har jeg arbejdet på en måde, jeg aldrig har vovet før. Jeg har inviteret to læsere til at læse med undervejs. Historien er i ti dele, så helt enkelt har jeg skrevet en del, sendt den til den første læser, der har givet mig sin feedback, hvorefter delen er sendt videre til den næste. Imens har jeg skrevet videre på historien stille og roligt.

Jeg må indrømme, at jeg frygtede lidt, at den metode kunne ende i et feedback-kaos undervejs, men det har faktisk været lærerigt og har givet mig en tydeligere fornemmelse af, hvad læserne tænker undervejs, og har i øvrigt fanget en del småfejl og kiks undervejs.

Denne måneds foto af en forladt bygning er et særligt et, synes jeg selv. Det er en ganske stor, forladt etageejendom i Nessebar i Bulgarien, som jeg fotograferede tilbage i 2003.

Det er en bygning, synes jeg, som viser en anden side af forladte bygningers atmosfære, nemlig det smukke forfald, den rustikke skønhed, der rummer en sær længsel. Der er noget af den samme skønhed, efterår kan have, noget vemodigt, der så samtidig har en dragende tiltrækning.

Hvis dette er et spøgelseshus, så er det en helt anden type genfærd, end dem man finder i dystre gotiske bygninger, tænker jeg. Og så alligevel, for skindet bedrager, og man ved aldrig, hvad kælderen gemmer.

Nessebar er den middelalderby, der ligger på en klippe direkte syd for Sunny Beach, og selvfølgelig har en bygning som denne ikke fået lov at stå og forfalde i de femten år, der er gået, siden jeg tog dette billede. Bygningen er i dag restaureret og i brug. Den er stadig rosa og hvid, men al charme er gået tabt.

(Jeg har ikke været der siden, men jeg fandt huset på Google Maps. Det var en lille smule trist at se huset i dag, men verden er et sted i forandring.)

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og modtag årets gratis sommernovelle op til sommerferien